Jensen & Sørensens Plantage

Nyheder Arrangementer Selskabet Området Historie Landskabet Æ Tørhus Hals & Skaun

Har du husket at tilmelde dig Jensen & Sørensens Plantage's Facebook-gruppe ?: www.facebook.com/groups/79723806961

 

Velkommen til Jensen & Sørensens Plantage

Du skal plante et træ. Du skal gøre en gerning, som lever, når du går i knæ. En ting som skal vare og være til lykke og læ.

Du skal åbne dit jeg. Du skal blive et eneste trin på en videre vej. Du skal være et led i en lod, som når ud over dig.

Du skal blomstre og dræ. Dine frugter skal mætte om så kun det simpleste kræ. Du har del i en fremtid. For den skal du plante et træ.

                                                                                                                                                           Piet Hein

 

Jensen & Sørensens Plantage er beliggende i et stort sammenhængende naturområde mellem Skive og Vinderup for foden af Salling og ejes og drives af efterkommerne efter Andreas- og Frederikke Sørensen og Marinus- og Else Jensen, som i starten af det 20. århundrede opkøbte jord og drev tørveproduktion i området.

Området består af en varieret natur med mange forskellige- og også sjældne naturtyper fra heder, egekrat og moser til gran, lærke- og fyrreskove og fugtig urørt løvskov. Store områder får lov at passe sig selv, men der foregår naturligvis løbende et arbejde i forbindelse med skovdriften og for eksempel med at holde heder og moser fri for skov. Plantagen er i øvrigt beriget med flere smukke søer.

Skoven er åben for alle, og du er naturligvis velkommen til at besøge området, uanset om du er anpartshaver eller ej. Det forventes naturligvis, at man færdes- og behandler skoven med respekt. Færdsel og adgang foregår i øvrigt ifølge retningslinierne for private skove. Du kan downloade folderen "Adgangen til naturen", hvor de vigtigste regler omkring publikums adgang i private skove er samlet, her

 

 

Her på siden kan du finde oplysninger om Jensen & Sørensens Plantage ApS, læse om selskabets historie og se, hvilke aktiviteter der er på dagsordenen samt en hel masse andet.

Vi udvikler løbende hjemmesiden, så skulle du have spændende billeder eller historier om plantagen, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi vil gerne modtage fortællinger og beskrivelser fra folk, der kan huske mange år tilbage i tiden. Denne side er nemlig også en hyldest til plantageselskabet og til de mennesker, der har arbejdet med at gøre området til det, det er i dag.

Velkommen til en skov og et område med historie og sjæl - og god fornøjelse med hjemmesiden !

Se video med droneoptagelser her

 

 

web analytics

Besøg siden 1/10-2012

 

Denne hjemmeside udgives og redigeres af Christian Vad Holm

Kontakt: christian@jensenogsorensen.dk eller tel. 97823006 / 30823001

 

Nyheder Arrangementer Selskabet Området Historie Landskabet Æ Tørhus Mosehuset Hals & Skaun