Som beskrevet i gennemgangen af selskabets historie var tørvegravningen grunden til, at der i dag er noget, der hedder Jensen & Sørensens Plantage.

Her kan du se et kort over, hvor de forskellige tørveværker lå.

Der er gravet ufattelige mængder tørv i området, og der var mange mennesker og et liv og leben, som det er meget svært at forstå i.dag. Fra stationen i Hvidemose blev tørvene sendt ud i landet, og der var restaurant, skole og mange flere bygninger end i dag.

Her kan du se diverse artikler om tørvegravningen

Her et fantastisk billede fra tørvegravningen ved Søndre Værk i 1907:

Klik på billederne for at se dem i større format

Og her et billede fra 1911:

Her kan du se nogle billeder af Store Værk fra ca. 1918-1920. Det er den bygning, der i dag kaldes maskinhuset. Læg mærke til jernbanesporet.

Klik på billederne for at se dem i større format

Her en beskrivelse af arbejdsprocessen:

"Tørvematerialet hentes ude i moserne, der skæres op fra siden, således at man ser den sorte, fede jord ligge lagvis parret med en lysere porøs masse, hvori er blandet mere træstof. Jorden læsses på store vogne, der løber på skinner og trækkes af heste op ad værket til; kommen dette et hundrede alen nær, sættes en line i forbindelse med vognen, og maskinen trækker nu den med tørvemasse fyldte vogn helt op til værket; her kommes massen i en dampæltemaskine, der rører det hele sammen i en tyk vælling, og derefter føres massen ved en snegl op i en stor beholder.

Denne beholder er således indrettet, at den har ventiler i bunden, der kan åbnes forneden, og tipvognene kører da i lange rækker hen under beholderen, ventilerne åbnes, og ned i vognene styrter den vællingagtige tørvemasse.

Tipvognene besørger massen bragt hen på læggepladsen (det vil sige den plads, hvor tørvene skal ligge på jorden ,indtil de er størknede), vælter massen ud på forme, der ligger i lange rækker hen ad jorden, og nu tager arbejderne nogle rager og jævner massen ud i formene, så tørvene derefter dannes, hvorefter formene trækkes ud til næste række.

Når tørvene har ligget og er bleven tørrede, sættes de på kant, hvorefter de skrues, det vil sige: de sættes i små stakke. Så er de færdige til afhentning, køres til jernbanen og går til de mange hjem - for at sprede lys og varme."

Klik på billederne for at se dem i større format

Og her billeder fra tørvegravningen ca. 1937:

Klik på billedet for at se det i større format og med navne Søren Sørensen - bestyrer i Rønbjerg Mose

Tørvefabrikker

Nederst på siden, kan du se en lille film om tørvefabrikkerne.

Fremstillingen af tørv foregik således:

Tørvejorden blev gravet op af mosen med håndkraft og læsset i tipvogne, der af heste blev trukket ad sporene op til ælteværket (i slutningen af perioden fik selskabet et lokomotiv til at trække vognene, kaldet "Grisen"). Tørvemassen blev blandet med vand i en dampæltemaskine, der æltede det hele til en masse, der, ved hjælp af en snegl blev ført op i en stor beholder. Fra ventiler i bunden af beholderen kunne massen ledes ned i tipvogne, der, ved hjælp af heste, blev kørt ud på læggepladsen. Massen blev hældt ud på jorden og nogle forme blev benyttet til at forme tørvene. Efter nogen tids tørring på læggepladsen blev tørvene rejst, eller "rynglet", det vil sige stillet på kant. Senere blev tørvene stakket i "skruer" - ca. 250 stk. i hver skrue. Det var mest børn, der rejste tørv, og kvinder der lavede skruerne. Børnene fik 7 øre pr. 1000 tørv, de rejste, og kvinderne fik 14 øre pr. 1000 tørv, de skruede.

Her kan du se originale beskrivelser og tegninger fra 1918 af de enkelte tørvefabrikker:

Store Værk

Mellem Værk

Søndre Værk

Mere info om de øvrige værk følger

Her kan du se Egon Jeppesen's film, hvor han fortæller om de forskellige tørvefabrikker i- og omkring Jensen & Sørensens Plantage. KLIK HER

Og her kan du læse Egon Jeppesen's beskrivelse af de forskellige tørvefabrikker i området. KLIK HER