Jagtselskabet Hals og Skaun
I 1967 var Jensens og Sørensens Mindeplantage i pengeproblemer. Faktisk manglede der så mange penge, at bestyrelsen foreslog, at arealet øst for Hvidemosevej blev solgt. Det fik Frede Dueholm til at komme med bemærkningen om, at jord ikke er noget, man sælger - det er noget, man køber ! Ved det efterfølgende kaffebord ved sommerhuset blev der snakket videre om pengemanglen og en flok af de tilstedeværende blev enige om, at pengene kunne skaffes ved at leje jagten ud til et jagtselskab med tilknytning til plantagen.
Efterfølgende blev jagtselskabet HALS og SKAUN dannet, og jagten blev lejet for en tre-årig periode. Den første jagtleje var 3.000 kroner, og plantagen havde igen overskud på budgettet.
De første vedtægter for Jagtselskabet HALS og SKAUN vedtaget Mogenstrup 9. august 1967.
I. Der afholdes tre fællesjagter årlig.
II. Jagten på fjerkrævildt er fri for medlemmerne.
III. Hvert medlem har lov til at invitere en gæst til hver fællesjagt.
IV. Ved fællesjagter går alt vildt til jagtselskabets kasse.
V. ALT nedlagt hårvildt tilfalder jagtselskabet.
VI. Jagten er til enhver tid fri for medlemmerne.
VII. Andejagten begrænses til lørdag og søndag.
De tre første fællesjagter blev sat til den 14. oktober, den 8. november og den 6. december.
Torben Holm valgtes til kassemester. Frede Dueholm valgtes til formand.
De første medlemmer af HALS & SKAUN:
Andreas Sørensen, Hasselholdt
Bræmer Jensen, Randers
Frede Dueholm, Mogenstrup
Verner Sørensen, Svendstrup
Aage Holm, Randers
Torben Holm, Randers
Holger Vistisen, Djeld
Ejler Albers, Hvide Mose
Karl Tanderup, Yttrup og
Jacob Sørensen.
Med kom også
Egon Sørensen,
Frits Sørensen,
Svend Sørensen og
Peder Drejer.
Jagtudbytte på de første jagter og hvad det blev solgt for:
14. oktober 1967:
To dyr (205,00 kr.), to ræve (5,50 kr.), en hare (15,00 kr.) og en due (2,50 kr.).
8. november 1967:
Et dyr (85,00 kr.), tre ræve (12,00 kr.) og en hare (16,00 kr.).
6. december 1967:
Et dyr (125,00 kr.) og en hare (18,00 kr.).
De første jagter blev holdt på hverdags formiddage. Et udtryk for at jagtselskabets medlemmer navnligt var selvstændige, især landmænd. I løbet af nogle år blev flere og flere af jagterne afholdt på lørdage, så også lønmodtagere kunne komme med på jagterne, og siden 1976 er der kun holdt jagter i weekenderne. Der har været afholdt jagter på søndage, så også jægere, der stod i forretning, kunne komme med, men tilslutningen var ikke stor nok, så nu er der kun lørdagsjagter.
Til at starte med var der kun tre fællesjagter om året, i oktober, november og december, mens januarjagten kom til som rævejagten i 1970. Da rævene fik skab, faldt antallet af ræve kraftigt, til gengæld begyndte rådyrene at få flere lam. Den årlige rævejagt savnes af de ældre medlemmer af jagtselskabet. Der er også i mange år blevet afholdt fælles andejagt i september.
Udbyttet på jagterne har aldrig været overdådigt. ”I gamle dage”, sidst i 1960’erne, blev der nedlagt flere ræve og harer, mens antallet af rådyr på paraden ligner udbyttet i vore dage.
Udbyttet på jagterne har været svingende, i hele 1984 blev der således kun nedlagt en hare, en ræv og et rådyr. Alt nedlagt hårvildt er altid tilfaldet jagtselskabet. Andejagten var tidligere god og blev begrænset til weekenderne og efter fællesjagterne, dette er dog senere blevet ophævet.
Eiler Albers havde sin egen dam, mens de øvrige jagtdeltagere gik til de andre vandhuller.
Lige fra jagtselskabets start har jægerne kunnet tage gæster med. I starten kostede det 10 kroner at tage en gæst med. Bøder eller mulkter har altid været en del af fællesjagterne i Hals og Skaun. Frokosterne har også altid været en vigtig del af jagtselskabet. Gode madpakker, en øl og en dram, kammeratlig snak, en sang og historier syd for bæltestedet deler fællesjagten op i to.
Særligt december-jagten har altid været den mest besøgte, fordi maden her er gule ærter.
Forholdet til jagtudlejeren, Jensens og Sørensens Mindeplantage, kan ikke være som en almindelig lejer til udlejer-forhold. Jægerne er selv anpartshavere, gift med anpartshavere eller anpartsberettigede og deltager i selskabets generalforsamlinger og gør deres indflydelse gældende der. Som jægere bruger de skoven mere end de fleste andre aktionærer. Jægerne er en vigtig indtægtskilde og leverer meget arbejdskraft til skoven. Da Æ Tørhus blev indrettet i 1978 gav jagtselskabet 4.000 kroner og leverede en meget stor del af den frivillige arbejdskraft. Jagtselskabet har igennem årene doneret forskellige ting til udlejeren, blandt andet et flag samt nyt gulv til Æ Tørhus.
Bestyrelsen for skoven har dog også været bekymret for, at antallet af jægere skulle blive for stort. Det gav anledning til diskussion om optagelsesreglerne. Jagtselskabets bestyrelse blev derfor pålagt i samarbejde med skovens bestyrelse at lave helt klare regler. Der blev sat en grænse på maksimalt 30 jægere i jagtselskabet. Samtidig blev det slået fast, at man skal være anpartsberettiget for at blive jæger.
De årlige jagtfester har altid været en vigtig del af jagtselskabet. I en årrække gik festerne på skift mellem medlemmerne, der først lagde hus til generalforsamlingerne og derefter festerne. I de senere år er jagtfesten blevet afholdt i Æ Tørhus den sidste lørdag i august. Jægere er jo lystige svende, der værdsætter både vådt og tørt, så festerne bliver meget lystige.
I 1992 blev der holdt en 25-års jubilæumsfest. Forberedelserne gik i gang allerede året før. Regnskabsoverskuddene i 1991 og 1992 skulle gå til jubilæumsfesten, der også fik et tilskud fra de bøder, der faldt på årets fjerde jagt, der blev afholdt mellem jul og nytår.
Lige fra starten har jagtselskabet drevet vildtpleje. Vildtagre er tilplantet samt gødet og kalket. Vandhuller er blevet uddybet. Der er udsat både ænder og fasaner, og der er blevet fodret. Det er aldrig rigtig lykkes at etablere en bestand af fasaner på trods af udsætningerne. Fasanerne er mest kommet den lokale rævebestand til gode. I 1996 bliver der diskuteret mink og vedtaget at opsætte fælder.
Årstal og personer
1967 - Stiftelse af jagtselskabet Hals og Skaun.
I 1970 indføres den 4. jagt, rævejagten.
1976 - Weekend-jagter indføres.
I 1985 bliver skovens mangeårige bestyrer, Eilert Albers, der er flyttet fra skoven og til Sevel, udnævnt til æresmedlem i Hals og Skaun for sin mangeårige indsats.
I 1986 bliver Aage Holm, Oasen, udnævnt til æresmedlem.
På generalforsamlingen i 1990 går Frede Dueholm af som formand efter 23 år på posten.
Det vedtages, at bestyrelsen består af tre mand, og at man vælges til bestyrelsen for tre år af gangen, så der hvert år er et medlem på valg. Valgt bliver Jacob Sørensen, Arne Ottesen og Andreas Sørensen, der således fortsætter i bestyrelsen.
1992 - 25 års jubilæum.
På generalforsamlingen i 1993 får såterne faste navne som Jernbanen, Juletræerne, Toves mark, Oasen, Mosen, Elselunden og Sibirien.
2002 - Andreas Sørensen træder ud af bestyrelsen og bliver takket for sin store indsats for jagtselskabet. Det vedtages, at der må skydes en dåhjort, prisen sættes til 3.000 kroner.
I 2005 bliver der udnævnt fire æresmedlemmer, Frede Dueholm, Andreas Sørensen, Verner Sørensen og Arne Ottesen som tak for deres mangeårige arbejde for jagtselskabet. På generalforsamlingen går Jakob Sørensen af som formand efter 15 års virke, og Roald Davidsen bliver valgt til jagtselskabets tredje formand.
2007 - 40 års jubilæum.
Hvis du skulle få lyst til at gå på jagt i disse herlige omgivelser, er du velkommen til at kontakte os.
Venlig hilsen
Formand for Jagtrådet
Roald Davidsen