Generalforsamling 2008

 

Til forside J & S

 

Referat fra generalforsamling i Jensen og Sørensens Plantage søndag den 8. juni 2008

 1. Valg af dirigent og protokolfører.

Valgt blev Søren Hansen og Peter L. Sørensen.

 2. Formandens beretning v. Klaus Bræmer-Jensen.

Formandens beretning ved generalforsamling i Jensen & Sørensens Plantage den 8. juni 2008.

Året 2007 har på mange måder været et godt år for selskabet.

Dette skyldes bl.a., at året har 

 I en af mine første beretninger kom jeg med nogle dystre betragtninger omkring selskabets fremtid, og jeg må indrømme, at disse bekymringer lige p.t. er trængt lidt tilbage.

Dette skyldes bl.a.:

Det er således svært at være pessimistisk, og dog står vi fortsat over for nogle store udfordringer, hvoraf nogle er:

     ·         Hvad skal der ske med vores hus (Svends hus) ?

·         Hvordan får vi moderniseret Æ Tørhus ?

  

I bestyrelsen har vi afholdt de sædvanlige fire bestyrelsesmøder, der alle er forløbet rigtigt godt.

Endvidere har vi afholdt et møde med vores skovfoged, hvor vi var på en travetur rundt i skoven. Her besigtigede vi nogle af de aktiviteter, som vi havde igangsat og drøftede, hvad der yderligere skulle gøres. Jeg kan fortælle, at vores skovfoged holdes godt i ørene af Søren – der gives ikke ved dørene, og er der andre, der vil betale mere end Skovdyrkerforeningen, får de andre arbejdet.

Som tidligere nævnt har vi ansøgt om støtte til en grøn driftsplan, og vores skovfoged har oplyst os, at vi burde være rimelige sikre på at få tilskuddet.

Ansøgningen blev indsendt i august måned sidste år.

Vi har ligeledes holdt det årlige fællesmøde mellem bestyrelsen og alle de nedsatte udvalg samt jægerne.

Dette møde forløb igen i år meget konstruktivt, hvor de enkelte udvalgsformand berettede om årets aktiviteter, samt hvad der var planlagt i fremtiden og yderligere ønsker.

Det er på disse møder, at vi prøver at planlægge nye initiativer, så vi sikrer, at det sker i fælles fodspor. Et af de større emner i år var renovering af Halsen.

Søudvalget har tidligere fremsendt et meget flot oplæg til bestyrelsen på renovering af Halsen. Bestyrelsen besluttede tidligere på et bestyrelsesmøde at tage positivt mod forslaget, men valgte at lade det blive fremlagt på vores fællesmøde, så vi sikrede en stor opbakning omkring projektet, lige som det var vigtigt for bestyrelsen, at jægerne var enige i forslaget.

Bestyrelsen har tidligere over for jægerne aftalt, at Den Store Sø ikke skulle være på jægernes præmisser men primært være et rekreativt område, hvorimod bestyrelsen ikke ønsker at lægge begrænsninger omkring de øvrige søer.

Ligeledes ønskede bestyrelsen Skive Kommune inddraget i projektet omkring Halsen.

Ved mødet blev det aftalt at gå videre med projektet, og ligeledes er Skive Kommune blevet inddraget. Søudvalgets formand vil senere berette omkring deres arbejde, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på her.

Vores klippeudvalg har fungeret rigtig godt, og der blev klippet en masse ved sidste års klippedag. Det har vist sig, at efterspørgslen på fyrtoppe er meget stor, og vi kan sælge alt det, vi kan lave. Vi har derfor besluttet at hæve denne produktion, i første omgang ved at sørge for, at der er noget mere at klippe af. Her er det så at samarbejdet med planteudvalget kommer ind.

Ved sidste års klippedag viste det sig, at puklen var omkring bundtningen, hvorfor vi har besluttet, at vi til oktober vil have to maskiner kørende til bundtning i stedet for kun en. Vi satser så på kun at have en arbejdsdag. Her skal det ikke glemmes, at der forinden bundtningen ligger et meget stort arbejde i at få klippet, og jeg kan kun på det kraftigste opfordre til, at man retter henvendelse til Verner om, at man stiller sig til rådighed.

Planteudvalget har ud over at stå for tilplantning også været i stand til at sælge en del træ på rod. Et synligt resultat på dette, er området ved Sibirien, hvor det er lykkedes Søren at få afsat en del træ til en god pris.

Vi er p.t. i den situation, at der flere steder i plantagen er træ i en størrelse, der egner det til salg til tømmer, og bestyrelsen er af den opfattelse, at vi skal have det solgt nu, mens vi kan få penge for det, og inden det selv går ud. Så vi forventer også i de kommende år at kunne sælge større arealer til gavntræ.

Vores juletræskomsammen gav for første gang et lille underskud. Der var færre, der mødte op end tidligere. Måske skyldes det, at det har været svært at finde pæne juletræer, men bestyrelsen er opmærksom på dette, og der bliver hvert år plantet nogle juletræer, så vi også har træer i fremtiden.

Omkring selvskovere så har vi i bestyrelsen besluttet at nedprioritere dette, idet bestyrelsen har et alt for stort arbejde med at anvise stykker, afregning m.v., så vi sælger i dag faktisk kun til dem, vi kender.

Festudvalget har levet en forholdsvis stille tilværelse, idet de kun har været på banen ved generalforsamlingen. Da bestyrelsen har vedtaget, at vi til næste år skal have en stor fest sidst i august måned, skal vi have samlet et aktivt festudvalg, der allerede nu kan begynde planlægningen af dette.

Udlejningen af Æ Tørhus er forløbet fornuftigt under Jørgens kyndige hånd.

Som tidligere oplyst, så ser bestyrelsen meget gerne, at der er nogle, der vil påtage sig arbejdet med at udarbejde et forslag til renovering af Æ Tørhus. Bestyrelsen kunne forestille sig, at loftet blev hævet samt større vinduer i facaden mod søen. Det er i denne tid vi har pengene, så vi håber, der er nogle, der vil melde sig.

Omkring Svends hus (hvad skal det i det hele taget hedde ?) kan jeg oplyse, at det fortsat er udlejet. På vores fællesmøde med de enkelte udvalg drøftede vi husets fremtid. Huset er i en stand, hvor der må påregnes større vedligeholdelse over den kommende tid, og kan det i det hele taget betale sig ?

Ved mødet drøftede vi opførelse af et eventuelt nyt hus, og det blev aftalt, at vi skulle prøve at arbejde lidt med tankerne omkring et nyt hus. Hvad det ville koste, og hvad det vil koste at leje ?

Man kunne også forestille sig en anpartshaver, der ønskede at opføre huset på lejet grund, så er der nogle, der kunne tænke sig at bor her, så hører vi det meget gerne.

Efter generalforsamlingen vil jeg anbefale en gåtur rundt om søen. Så kunne man ved samme lejlighed se alle de flotte skilte, som vi har fået sat op ved mange af vejene. Vi er langt fra færdige, men nu er de væsentligste veje navngivet. Er der nogle, der har forslag til navne, så er det bare at sige til.

De navne, der nu er givet, vil komme på det kommende kort, som vil blive lavet i forbindelse med den grønne driftsplan.

Jeg vil afslutningsvis give den sædvanlige reklame for selskabets hjemmeside der er www.jensenogsorensen.dk Hjemmesiden administreres af Christian Holm, og han gør et rigtigt flot stykke arbejde her. Vi prøver i bestyrelsen at fodre Christian med lidt oplysninger i årets løb, som han så lægger ud på hjemmesiden. Her kan alle så følge med, og jeg kan kun opfordre til, at man kikker med.

Til sidst vil jeg afslutte min beretning med at sige bestyrelsen tak for et rigtigt godt samarbejde i løbet af året. Jeg har aftalt med Søudvalget og jægerne, at de også vil give en kort orientering under eventuelt.

Klaus Bræmer-Jensen

Formand

 

Spørgsmål og kommentarer til formandens beretning:

Jakob Sørensen: Hvor langt er man med planerne om Svends hus ?

Formanden: Ikke videre end ved temamødet.

Jørgen Holm: Hvad betyder den grønne driftsplan til 67.000 kroner ?

Formanden: Vi får Skovdyrkerforeningen til at lave den grønne driftsplan, det vil koste mere end de 67.000 kroner, men med en grøn driftsplan i hånden kan vi søge om tilskud til forskellige aktiviteter, blandt andet vores gravhøje, oprydning af søer, eventuel arbejdet ved Halsen samt opretholdelse af heden.

3. Aflæggelse af regnskab.

Ole Vedel aflagde sit sidste regnskab.

Ole Vedel fremlægger regnskabOle Vedel: Det er rart at kunne afslutte så godt som dette. Måske er regnskabet for godt, for skattevæsnet skal også have noget.

Spørgsmål til regnskabet:

Arne Ottesen: Er pengene fra flisen i regnskabet ?

Søren Hansen: Nej, men der er betalt for flisning. Vi regner med 50.000 kroner for flis.

Formanden: Selskabet har penge til aktiviteter.

Jørgen Holm: Har vi en driftstabsforsikring?

Formanden: Vi har valgt kun at have en genplantningsforsikring, fordi en driftstabsforsikring er meget dyr.

Jakob Sørensen: Hvad er udskudt skat?

Ole Vedel: Det er et fiktivt beløb, som revisor sætter på. Det er beløbet, vi skal betale i skat, hvis vi sælger selskabet til den pris, den er vurderet til.

Søren Hansen: Kunne man ikke dele salg af træ op i pyntegrønt, flis og træ, så vi kan se udsvingene fra år til år ?

Bestyrelsen lovede at tage spørgsmålet med til den nye kasserer.

Ole Vedel fremlagde et budget for det kommende år.

4. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er Bo Bræmer-Jensen, der ikke modtager genvalg samt Jens Peter Sørensen, der modtager genvalg.

Valgt blev Jens Peter Sørensen og Christian Vad Holm.

Ole Vedel ønsker at træde ud af bestyrelsen.

Formanden: Ole Vedel har jo truet i nogle år med at træde ud. Han har siddet i bestyrelsen i 33 år, siden 1975. Tak for indsatsen. Ole Vedel fik en gave af selskabet.

Ole Vedel: Jeg blev hurtig kasserer og regnskabsfører. Siden fik vi en revisor. I perioder var selskabets største problem, at der ikke var penge til at betale skatterne, de er nu halveret. Det er glædeligt, at skoven nu giver penge. Det har været godt at skifte fra Hedeselskabet til Skovdyrkerforeningen, fra at være en lille kunde, er vi nu en stor kunde, det betyder noget. Jeg ser optimistisk på fremtiden. Det er heldigt at der er to familier, der kan finde sammen. På trods af forskellige meninger, forstår vi alligevel at være gode venner. Held og lykke fremover.

Nyvalgt for to år blev Trine Vad Holm.

5. Valg af to suppleanter:

Valgt Morten Bræmer-Jensen og Jakob Sørensen. 

6. Valg af revisor:

Valgt Revisionsfirmaet Vest. 

7. Indkomne forslag:

Ingen. 

8. Eventuelt:

Søren Hansen: Nye forslag til navne: Verners Dam og Svends hus.

Jakob Sørensen kom med beretning fra Søudvalget:

Udvalget har lavet et godt stykke arbejde. Man kan komme næsten tørskoet rundt om Store Sø.

Næste punkt bliver Halsen. Arbejdet her skal være mere jægerrelateret end Store Sø.

Vi har haft besøg af en biolog fra Skive Kommune, der var begejstret for området. Halsen er, ifølge ham enestående - en naturperle, blandt andet på grund af hængepuder, og sjældne, blandt andet kødædende, planter. Det er især stykket op mod asfaltvejen, der er et unikt stykke natur, vi faktisk havde tænkt at grave op. Træerne er fældet, så vi kunne lægge dyndet op.

Nu afventer vi kommunens forslag, eventuel vil kommunen støtte en plan økonomisk.

Der skal også laves et nyt overløbsrør under vejen.

Når udspillet fra kommunen er kommet, så tager vi et nyt møde med jægerne.

Planen er, at selvsåede birk skal rykkes op. Carsten er ved at lave en maskine, der kan suge slam og planter op og lave en V-formet sø.

Det næste projekt kunne blive Lille Skaun.

Roald Davidsen kom med beretning fra jægerne.

I forbindelse med Jagtforeningen Hals og Skauns 40 års jubilæum sidste år fik vi lavet et jubilæumsskrift.

I denne sæson har der været fire fællesjagter og tre arbejdsdage. Arbejdsdage er en del af jagtlejen til selskabet.

I år har jægerne fældet langs vejen fra Æ Tørhus til Maries hus, fordi træerne rakte for langt ud på vejen. Der er fældet rafter og sat skilte op. Der er også fældet træer langs Skauns Sti. Der er gødet fyrretoppe. Heden er slået. Der er sprøjtet langs Æ Tørhus og Svends hus, og der er kommet algefjerner på Æ Tørhus, som vi desværre ikke nåede at få malet.

Formanden: Vi skal have et festudvalg, der kan stå for den store mosefest i 2009. Den bliver holdt den 22. august 2009, så er vi forhåbentlig kommet ud af gnavpandesæsonen.

Festudvalget blev: Jørgen Holm, tlf.:  97534272, Lisbeth Bræmer-Jensen, tlf.: 86404046 og Richard Sørensen, tlf.: 97443858.

Løst og fast:

Bo Bræmer-Jensen: Udstyk nogle parceller til udlejning, hvor folk kunne sætte et hus, så folk mere tilknytning til plantagen.

Tove Ottesen: Byg et udlejningshus hvor Svends hus ligger nu, der kunne være værelser.

Jakob Sørensen: Der kunne laves et minivandrerhjem.

Richard Sørensen: Skoven bør ikke ligge inde med landbrugsjord, ad åre burde man lade være med at leje jorden ud, da vi jo har råd til at undvære den indtægt.

Formanden: Jorden er lejet ud indtil 2012.

Christian Holm: I vedtægterne står der, at et af selskabets formål er at købe jord. Burde vi ikke købe nogle af de lommer, der er i skoven.

Formanden: To gange har selskabet overvejet at byde, den ene gang havde vi ingen penge og anden gang nåede vi det ikke. Det ville være træls med jordejere inde midt i skoven, som ikke havde tilknytning til familien.

Peter L. Sørensen: Bestyrelsen burde arbejde for en aktieudvidelse. Det ville involvere flere i plantagen.

Formanden: Der er ikke enighed om det i bestyrelsen. Sidste års vedtægtsændring har betydet, at flere kan komme med i arbejdet. Trine Holm kan kun komme i bestyrelsen på grund af sidste års vedtægtsændring.

Jørgen Holm: Ros til bestyrelsen, der lægger ansvaret ud til udvalgene, så der er flere om at gøre arbejdet.

Udsigten fra Æ Tørhus                                Fællesspisning i det grønne

Til forside J & S