Generalforsamling 2006

Billeder

Til forside J & S

 

Ordinær generalforsamling i Æ Tørhus søndag den 11. juni 2006 kl. 11.00            

 

Generalforsamlingen forløb i overensstemmelse med de 8 punkter på dagsordenen som følger:

 

  1. Valg af dirigent og protokolfører

Søren Hansen blev valgt som dirigent.

Torben Holm blev valgt som protokolfører.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt i overensstemmelse med selskabets vedtægter og love.

Generalforsamlingen startede herefter med en velkomstsang.           (Danmark nu blunder den lyse nat).

 

  1. Formandens beretning (Klaus Bræmer-Jensen)

Det forløbne år har været et økonomisk godt år. Dette skyldes bl.a., at der er afregnet omkring stormfældet træ fra stormen sidste år, samt erstatning for transformer ved maskinhuset.

Bestyrelsen har i det forløbne år afholdt:

-         5 bestyrelsesmøder.

-         1 møde med søudvalget.

-         1 møde med søudvalget og jægerne.

-         1 møde med skovfogeden.

 

Der blev sidste år efterspurgt aktive hjælpere, men resultatet har været skuffende. Der blev derfor igen anmodet om tilmelding af aktive hjælpere.

Aktive hjælpere er således nødvendige for selskabets fremtid.

 

Der er på nuværende tidspunkt etableret nedenstående udvalg i plantagen (Formanden for udvalget er nævnt):

-         Søudvalg                  Jacob

-         Planteudvalg             Søren

-         Klippeudvalg            Verner

-         Selvskovere               Arne

-         Juletræsdag              Anette

-         Festudvalg               Dorthe

 

Klippedag den 15.-16. oktober 2005.

Der blev klippet 3.450 kg fyrretoppe til en pris af kr. 18.000.

Lidt efterbestillinger blev købt og videresolgt med lidt fortjeneste.

 

Juletræskomsammen i december. Dagen gik igen godt. Der regnes igen i år med levering af rødgran fra juletræer.

 

Plantedag i foråret. Der blev plantet 3.500 bjergfyr og 200 juletræer.

 

Driftsplan fra Skovdyrkerforeningen.

Skovdyrkerforeningen har udarbejdet en ny driftsplan.

Rammerne for driftsplanen er, at der hvert år skal kunne klippes pyntegrønt for kr. 15.000, og at området øst for vejen skal være plantage, og at området vest for vejen skal være rekreativt område.

Anpartshaverne vil kunne få driftsplanen pr. mail.

Bestyrelsen har endnu ikke drøftet driftsplanen i detaljer.

Nye kort – Vejene vil få navne – Forslag modtages.

 

Søudvalget.

Bestyrelsen modtog sidste år et godt oplæg fra søudvalget.

Arbejdet ved/i den store sø er påbegyndt. Jægerne har fældet træer omkring den nordligste ende af søen. Carsten Holm vil begynde en udgravning af søen efter sommerferien.

Bestyrelsen har ud fra nogle aftalte retningslinier overladt til søudvalget at stå for søen samt stierne.

Vandstanden i søen fastsættes af søudvalget sammen med bestyrelsen og andre må ikke ændre på vandstanden. Der vil blive opsat en vandstandsmåler.

 

Jægerne

Bestyrelsen har en god dialog med jægerne, som blev takket for det i årets løb udførte arbejde.

 

Udlejning af Æ Tørhus.

Udlejningen styres fremover af Jørgen Holm.

 

Udlejning af beboelsesejendom (beliggende ved A Tørhus).

Lejerne gennem 13 år – Henny og Svend Sørensen – er flyttet.

Lejemålet er i første omgang tilbudt anpartshaverne, men ingen var interesserede.

Huset er derfor i dag lejet ud til en ikke anpartshaver – Jørn Kjærulf.

Den årlige husleje er kr. 21.600. Det har vist sig vanskeligt at leje huset ud til en højere pris, hvorefter bestyrelsen mener, at det er en underskudsforretning.

Bestyrelsen har dog valgt ikke at rive huset ned for at sikre tilsyn med A Tørhus, slåning af græs, m.v..

 

Tilbud om køb af ejendom.

Tove og Arne, som ejer boligen Bakkely, som ligger inden for selskabets område med noget jord til, har spurgt selskabet, om det er interesseret i at købe ejendommen. Tove og Arne forventer således at flytte indenfor den nærmeste fremtid.

Der er ingen tvivl om, at selskabet gerne vil købe jorden, men bestyrelsen kan ikke se, hvorledes det kan finansieres. Bestyrelsen ønsker således ikke at binde selskabet med en større gæld.

Der har ikke rigtigt været enighed i bestyrelsen om at finansiere købet med en udvidelse af anpartskapitalen, hvorefter bestyrelsen har sagt nej tak til købet.

 

Formanden afsluttede sin beretning med at gentage nogle punkter fra sidste år herunder:

Selskabets fremtid – hvorledes sikres der indtægter til at dække de løbende udgifter og lidt til – hvem skal tage over efter Svend og Arne´s store arbejde i skoven – hvorledes får vi nogle nye til og herunder meget gerne de unge.

Formanden glædede sig dog over, at der i den senere tid er begyndt at dukke nye ansigter op ved arbejdsdagene. Det er specielt glædeligt, at der er flere unge, som er begyndt at komme.

 

--------------

 

Der blev efter formandens beretning fremsat nedenstående spørgsmål og bemærkninger:

Arbejde nok ved arrangementer. Det blev nævnt, at der skal være arbejde nok, når der mødes op til arbejdsdage.

 

Søudvalget (Jacob Sørensen).

Der er startet med at lave en sti omkring søen, som senere vil blive forbedret.

Der vil blive lavet 3 udsigtspunkter.

Udgravningen starter ultimo august.

 

Søudvalget (Jørgen Holm).

Jørgen Holm forklarede i detaljer, hvordan udgravningen vil foregå. Der vil blive lavet en dæmning og den nordlige del af søen vil herefter blive tømt ved hjælp af gravemaskiner. Arbejdet forventes at tage 1-2 uger.

 

Gennemgang af driftsplan.

Lars Bo fra Skovdyrkerforeningen var blevet inviteret til generalforsamlingen, hvor han forklarede driftsplanen.

Der er ydet et tilskud på kr. 50.000 til driftsplanen, som svarer til udgifterne ved etablering.

Lars Bo fremhævede kombinationen af ædelgran og andet træ. Ædelgran kan således stå længe – herved spares udgifter til nyplantning.

Der vil blive mulighed for at bestille kort, men hver anpartshaver vil få udleveret et kort.

 

  1. Aflæggelse af regnskab

 

Ole Vedel Jensen gennemgik væsentlige driftsposter og bevægelser i egenkapitalen i regnskabet for 2005-2006, som viser et overskud før skat på kr. 42.905, et overskud efter skat på kr. 32.366 og en egenkapital på kr. 5.593.367.

Ove Vedel Jensen gennemgik endvidere revisionspåtegningen.

 

Generalforsamlingen godkendte regnskabet.

 

4.-5. Valg af bestyrelsesmedlemmer/Suppleanter

 

Klaus Bræmer-Jensen (Jensen) ønskede genvalg, mens Svend Sørensen (Sørensen) ikke ønskede genvalg.

 

Klaus Bræmer-Jensen blev genvalgt uden modkandidater. Bo Bræmer-Jensen blev genvalgt som suppleant.

 

Vedr. ”Sørensen” genvalget blev der både ved opstilling og valg foretaget skriftlig afstemning med følgende resultat:

-         Richard Sørensen     4

-         Ejner Sørensen         5

-         Søren Hansen          4

-         Bente Dueholm    18

 

Bente Dueholm blev således valgt, medens Ejner Sørensen blev suppleant.

 

6. Valg af revisor

 

Betyrelsen foreslog genvalg og Revisionskontoret Vest a/s blev genvalgt.

 

7. Indkomne forslag

Ingen.

 

8. Eventuelt

 

Formanden nævnte at fremtidige fester på grund af gnavpanner måske skulle udsættes til august/september.

 

Svend Sørensen – som ikke genopstillede til bestyrelsen - blev takket for det store arbejde, som han har gjort for selskabet. Generalforsamlingen takkede ham bl.a. med store klapsalver.

 

Formanden har lavet en videofilm, som kan købes for kr. 100.

 

Der var køretur med hestevogn efter generalforsamlingen.

 

 

Protokolfører Torben Holm                                                                                                                                Til forside J & S